Både

DSC råder over 3 aluminiumsbåde, 1 RIB båd samt 2 glasfiberjoller. Bådene anvendes primært i forbindelse med forskningsaktiviteter, myndighedsbetjening og produktion af muslinger, med undtagelse af RIB båden der anvendes til formidlingsaktiviteter. 

Foliebakken

En mindre aluminiumsbåd på 22 fod. Båden er velegnet til muslingeopdræt.

Dækspladsen er på ca. 15 m2. Den benzindrevne Marine-motor på 115 hk er placeret udenbords og giver båden en max. fremdrift på 8-9 knob. Båden er udstyret med en løftekran, der er dimensioneret til SWL 400 kg. Hydraulikken ombord er drevet af en ekstern 9 hk benzindrevet Hondamotor (Power Pack).

Miss Mcleod

En 31 fods aluminiumsbåd af typen Silver Dolphin, fra Canada. Båden er primært tænkt som høstbåd og ellers til at supplere Foliebakken i de øvrige opdrætsopgaver. Båden kan desuden benyttes til arbejdsopgaver der kræver bundslæbende trawl. 

Der er ca. 15 m2 dæksplads til rådighed foruden et styrehus, der giver mulighed for at komme i læ. Bådens motor er en indenbords 240 hk turbo dieseldrevet Volvo-motor og giver båden en hastighed på ca. 9 knob. Motoren driver et dobbelt sæt af propeller (Duoprop), der under drift drejer modsat af hinanden og dermed er i stand til at overføre flere kræfter til bådens fremdrift end en enkeltpropel. Båden er udstyret med en løftekran, der er dimensioneret til SWL 600 kg, samt mulighed for at koble et trawl spil på.

Miss Fischer

En 22 fods aluminiumsbåd bygget med baggrund i dansk standard og tradition. Der er ca.10 m2 dæksplads til rådighed foruden styrehuset. Båden har monteret dykkerstige Båden er en all-round båd og bruges til stort set alle arbejdsopgaver.

Bådens motor er en indenbords 260 hk turbo dieseldrevet Volvo Penta D4, der giver en topfart på ca. 30 knob. Båden er desuden forsynet med bovpropel, der giver høj manøvreringsevne. Løftekranen er dimensioneret til SWL 400 kg. Hydraulikken ombord drives direkte fra bådens motor.

 

http://www.skaldyrcenter.aqua.dtu.dk/om-os/faciliteter/baade
15 DECEMBER 2017